23948sdkhjf

Kommentar om vikarer

Hans E. Rasmussen, Holstebro har denne kommentar til en artikel fra sidste uge med overskriften "FDL vil ikke lempe regler for arbejdstilladelse". I artiklen undrer FDL's forretningsfører Jørgen Lægdsgaard sig over, at både DTL og ITD går ind for at fjerne kravet om arbejdstilladelser for østeuropæiske chauffører.

Hans E. Rasmussen skriver:

"Det var en dejlig udmelding fra Jørgen Lægdsgaard!

I øvrigt undrer det mig, at så få i denne debat har taget brugen af ordet vikar op til overvejelse! Ifølge nudansk ordbog er en vikar en stedfortræder for en eller anden.

Ser man på praksis i f.eks. folkeskolen, er der som regel tale om, at vikaren for en kortere periode besætter en stilling, som senere besættes med en fastansat. Jeg har svært ved at se, at man i en ansættelse, hvor vikaren reelt tiltræder et job, der er lige så fast som alle andre jobs inden for branchen, kan tale om et vikariat!

Der gøres efter min mening alt for lidt indsigelse imod denne konstruktion, der faktisk kun er en gang juridisk ordkløveri. Spørgsmålet er ganske enkelt, om vi skal have underbetalt arbejdskraft på dansk jord, eller ej! Efter min mening skal vi ikke, da jeg har vanskeligt ved at se, at de gavner andre end de der i forvejen sidder på flæsket!

Hans E. Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062