Buschauffører skal spotte kriminelle
Chauffører hos busselskabet Eurolines bliver en forlænget arm for politiet. Det er nemlig meningen, at de skal spotte mulige kriminelle blandt passagererne og dernæst kontakte politiet.
»Vi har en checkliste, vi kan give dem,« siger Troels Ørting Jørgensen, NEC. Kommer der en 6-7 piger på bussen i Vilnius, med korte nederdele og alt for meget makeup på ? Sidder der en mand og sveder i bussen, når de nærmer sig en grænseovergang ? Sådan nogle ting kan erfarne chaufførerne se med det samme, og så give os et ring,« siger Troels Ørting Jørgensen, leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, til TV2 Øst.
Aftalen med busselskabet betyder ikke, at chaufførerne skal agere betjente, men blot underrette politiet, hvis de får mistanke om passagerer, der muligvis er smuglere, prostituerede eller illegale indvandrere.