Mack stormer frem
Det hæderkronede amerikanske lastbilmærke Mack, der i dag er medlem af Volvo-gruppen, oplever et sandt boom i salget.
I februar i år leverede Mack-fabrikkerne 5508 lastbiler, og det er en stigning i salget på 70 pct. i forhold til samme måned sidste år.
Det er især en øget efterspørgsel på det nordamerikanske marked, der har givet den kraftige stigning, oplyser selskabet.