Lastbil smadrede bygning
En træt østrigsk chauffør mistede i går kontrollen over sit vogntog og kørte direkte ind i et sommerhus på Skive-egnen.
Ingen kom til skade ved uheldet, men en tilbygning blev smadret, oplyser Ritzau.
Chaufføren har fået en bøde, og politiet overvejer nu, om han står til en betinget frakendelse af førerretten i Danmark.