Danmarks dygtigste chaufførlærling kåret
19-årige Mikael Bendiksen Hansen, Holsted, der arbejder som chauffør hos K. Hansen Transport A/S i Vejen, blev Danmarks dygtigste chaufførlærling.
Det blev en kendsgerning lørdag på Transport 2005 i Messecenter Herning, hvor Mikael efter en teoriprøve og fire praktiske øvelser besejrede 25 konkurrenter fra hele landet. Transporterhvervets UddannelsesRåd, TUR, var arrangør af konkurrencen.
Ved DM-stævnet kåredes også landets dygtigste lagerlærling. Denne titel gik til Dennis Krogh Rasmussen fra Ringe.