Hvem byder højest ?
Lastbil-klassiker på netauktion, sidste bud skal være afgivet inden fredag middag d. 15. april.
Det er Volvo Truck Center København A/S, der i samarbejde med auktionsfirmaet Worldtrucknet har valgt at udbyde denne superflotte lastbil-klassiker på netauktion, hjemmesiden er www.worldtrucknet.com
Lastbilen, som er langsnudet, findes kun i et fåtal i Danmark og er bygget op over den populære Volvo FM-FH12 modelserie.
Dette særeksemplar er endvidere ekstra udstyret med USA-look med særdeles højt udstyrsniveau, og special designet af Volvo, med det formål at skabe størst mulig opmærksomhed for LEGO og deres produkter, hvor lastbilen de seneste fem år har kørt Europa-tour med showroom trailer og med et kilometertal på kun 178.000.
Lastbilen var udstillet på transportmessen i Herning i sidste uge, hvor interessen for bilen var stor.
64.000 euro er startprisen, svarende til ca. kr 475.000 + moms, som i øvrigt er ca. halvdelen af nyprisen, oplyser Volvo Truck Center København A/S.