Stor Scania-leverance
Scania skal levere 120 lastbiler til den voksende kuludvindings-industri i Indonesien. De første 70 biler skal leveres i år, mens resten leveres i første halvdel af 2006, oplyser Scania.
Alle biler er 4-akslede og udstyret med Scanias 12 liters motor på 420 hk. Bilerne er solgt med komplet service- og vedligeholdelsesaftale.