IRU holder øje med mauten
Den internationale transportorganisation IRU har bedt samtlige transportorganisationer i EU, herunder DTL, om systematisk at indberette, hvis der opstår problemer med maut-systemet i startfasen, oplyser DTL.
IRU vil optræde i rollen som transportorganisationernes vagthund og presse de tyske myndigheder til hurtigt at afhjælpe eventuelle problemer.
DTLs ordførende direktør Michael Svane er medlem af den ekspertgruppe, der følger udviklingen i den tyske vejskat. Næste møde i gruppen holdes 14. januar i Brussel.