Lastbiler til undsætning
Den svenske lastbilproducent Scania har tilbudt det internationale Røde Kors hjælp til nødhjælpsarbejdet efter flodbølgen i det sydøstlige Asien.
Scania har tilbudt at stille lastbiler og dieseldrevne generator-aggregater til rådighed. Hjælpen kommer ud til de katastroferamte områder gennem Scanias lokale organisationer i de berørte lande.
På hjemmefronten har Danske Fragtmænd doneret 100.000 kroner til en indsamling, som foretages af B.T. i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp - pengene skal gå til katastrofeområderne i Asien.