23948sdkhjf

Succes for Maut-start

De på forhånd dystre spådomme om lange lastbilkøer ved Maut-terminalerne og deraf følgende trafikkaos, blev gjort til skamme, da den tyske vejskat løb af stablen for fuld skrue i går den 3. januar.

Lastbil Magasinets udsendte reporter kunne generelt konstatere tilfredshed blandt både chauffører og vognmænd over forløbet. De danske chauffører, der endnu ikke har fået monteret OBU´ere i deres biler, er bl.a. henvist til at booke manuelt ved Toll Collects terminaler i Danmark eller Tyskland.

Ved alle disse terminaler - i både Danmark og Tyskland - har Toll Collect sat massivt med personale ind, som vejleder chaufførerne i, hvordan kørsels-oplysningerne indtastes korrekt. Ifølge Toll Collects ansatte bliver personalet ved terminalerne i 14 dage.

100 dage

Den tyske trafikminister, Manfred Stolpe, udtalte i går til tysk radio, at alle tekniske problemer i forbindelse med vejskatten er overvundet, og at systemet kører gnidningsløst. Han har dog sat en tidsfrist på 100 dage, før han endeligt vil erklære Maut´en for en succes - måske endda en succes, der kan eksporteres til andre lande.

I februar-udgaven af Lastbil Magasinet kan du læse en fyldig reportage om Maut-startens forløb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047