Usikkerhed om motorvejsbyggerier
Naturklagenævnet har stukket en kæp i hjulet på Vejle Amts planer om at bygge en motortrafikvej til Billund Lufthavn gennem et naturområde vest for Vejle.
Med et snævert flertal på seks ud af nævnets ti medlemmer blev naturområdet Hjortedalen fredet, hvilket umuliggør vejprojektet i dets nuværende form.
Amtet må nu tænke i alternative løsninger for at sikre den ønskede hurtigere transport til Billund Lufthavn. Afgørelsen kan muligvis også påvirke planerne om en motorvejsbro over Gudenåen omkring Silkeborg.