Uopmærksom chauffør skabte kø
En uopmærksom tjekkisk lastbilchauffør var tirsdag årsag til et færdselsuheld, der skabte lange køer I den nordlige del af Århus.
Ulykken skete ved 13-tiden, da chaufføren tilsyneladende var så travlt optaget af at kigge på et landkort, at han ramte direkte ind i en bil på Randersvej. Denne bil blev skubbet videre ind i de forankørende biler.
Uheldet betød, at krydset Randersvej/Nydamsvej blev spærret, og det resulterede i lange køer på specielt Randersvej.
Ifølge TV2 Østjylland blev flere bilister kørt på hospitalet til undersøgelse, men ingen blev alvorligt kvæstet.