23948sdkhjf

Opgør med brotakster

100 borgmestre fra hele landet danner nu fælles front imod brotaksterne for at komme over Storebælt. I et fælles brev, som i går blev afleveret til trafikminister Flemming Hansen (K), lægger borgmestrene pres på regeringen for at fjerne afgiften - eller i hvert fald lempe den markant.

Tre af borgmestrene holdt i går møde med trafikministeren, hvor de blandt andet foreslog, at ministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal evaluere taksternes niveau.

Ifølge de oprindelige beregninger skulle Storebæltsbroen betales tilbage over 37 år, men den har været så stor en succes, at det tal er sat ned til 25 år. Borgmestrenes krav støttes fra flere sider af forskellige eksperter og trafikforskere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078