23948sdkhjf

Lastbilbranchen i stærk vækst

IAA/HANNOVER: Mens den europæiske bilindustri har problemer, kan sektoren for tunge køretøjer til gengæld melde om stærk fremgang over hele linjen.

Ved åbningen af verdens største transportmesse, IAA, gav præsidenten for den tyske automobilorganisation VDA, Bernd Gottschalk, udtryk for, at lastbilindustrien er inde i et gevaldigt opsving.

"Efter i årevis at have levet lidt i skyggen, står industrien nu med rette i rampelyset. Og alt tyder på, at vi langt ind i 2005 vil være godt beskæftiget – ikke mindst på grund af det øgede transportbehov mellem vest og øst – efter de nye EU-lande kom med tidligere på året," sagde han.

194 verdenspremierer

På IAA, der åbner i dag og løber frem til den 30. september, præsenteres 194 verdenspremierer – 25 pct. mere end ved den sidste messe for to år siden.

Den tyske trafikminister Manfred Stolpe deltog også i åbningen, og han understregede, at hensynet til miljøet var centralt på messen.

"Siden begyndelsen af 90´erne er der i EU blevet lagt grænseværdier fast for udledningen af skadelige stoffer. Med de grænseværdier, der træder i kraft i 2005 og 2008 bliver der sendt et klart signal til den europæiske last- og busindustri om at begrænse forureningen," sagde han ved åbningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063