23948sdkhjf

Chauffør dræbt i kollision

En 45-årig fransk lastbilchauffør mistede i weekenden livet, da han i sin lastbil kørte frontalt ind i en traktor, oplyser DR Regionalen.

Ulykken skete natten til lørdag, da traktoren med to store halmvogne netop var svinget fra en mark ud på Vordingborgvej tre kilometer nord for Rønnede på Sjælland.

Kollisionen mellem traktor og lastbil var så kraftig, at traktoren fik revet sit ene baghjul af, og lastbilen røg i grøften.

En patrulje fra Køge Politi var tilfældigvis i området og kom hurtigt til stedet, men lastbilchaufførens liv stod ikke til at redde. Han blev erklæret død ved ankomsten til Køge Sygehus en time senere.

Føreren af traktoren kom ikke alvorligt til skade og er blevet afhørt af politiet. Han vil sandsynligvis blive sigtet for uagsomt manddrab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062