Dræbt af højresvingende lastbil
En yngre kvindelig cyklist blev mandag dræbt på stedet, da hun kom ind under hjulene på en højresvingende lastvogn i det indre København, oplyser Localeyes.tv.
Ulykken skete i et kryds ved Hammerichsgade og Vesterport.
Kvinden skulle lige ud, mens lastvognen drejede til højre. Flere vidner og chaufføren fik bagefter krisehjælp på Rigshospitalet.