Dyretransport stoppet
I forbindelse med razziaen ved Oksekær i Sønderjylland tirsdag, som vi omtalte forleden, blev en dyretransport stoppet.
En chauffør var på vej fra Holland til Kjellerup med fire heste - men der var ingen vand i bilen, som loven foreskriver. Desuden manglede der en ruteplan og et nyt certifikat. Hestene bliver nu undersøgt af en dyrlæge, og sagen er overgivet til politiet, oplyser DR Syd.