23948sdkhjf

Chauffør slap uskadt fra sammenstød med bygning

En 23-årig chauffør fra Grenaa sad onsdag morgen fastklemt i sin lastbil i et par timer efter at være kørt ind i en bygning. Men da han først var blevet skåret fri af Falck, kunne han selv gå hen til ambulancen, der bragte ham til undersøgelse på sygehuset i Randers.

Ulykken skete ved 5-tiden om morgenen, da chaufføren kom kørende i en næsten ny Scania med sættevogn på Hovedvej 16 i Ramten mellem Grenaa og Randers. Han kørte i retning mod Randers, da køretøjet kom ud i rabatten og fortsatte 80 m ind i en værkstedsbygning tæt ved vejen. Køretøjet brasede gennem en fremskudt mur og fortsatte flere meter ind i bygningen.

Dele af taget samt loftsbrædder styrtede ned over førerhuset. Der var ingen mennesker i værkstedet, men til gengæld skete der stor materiel skade på både køretøj og bygning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063