225 i timen på motorvej
I løbet af fire dages kontrol på motorvejene blev 1722 bilister afsløret i at køre for stærkt, og i nogle tilfælde var farten endog meget høj.
På motorvejen til Esbjerg blev en bilist målt til 225 kilometer i timen, og en motorcyklist nåede op på 209 kilometer i timen, oplyser rigspolitiet.
Kontrollen foregik fra torsdag i sidste uge og til og med søndag.