23948sdkhjf

Danske triumfer ved Nordic Trophy

De danske deltagere dominerede ved Nordic Trophy, der i går blev afviklet i forbindelse med Elmia-messen i Jönköping.

Især tre danske lastbiler satte deres præg på den store nordiske konkurrence, nemlig Henrik Guldagers nye Volvo FH12, Carsten Nielsens/Carsten Thøstesens ligeledes nye Scania 164 og Benny Rasmussens langsnudede Scania (”Obelix-bilen).

I klassen for trækkere blev de tre biler placeret på de tre første pladser i ovennævnte rækkefølge, og desuden vandt de tre biler flere af de øvrige klasser.

I kampen om selve Nordic Trophy trofæet, som Henrik Guldager tidligere har vundet syv gange i alt, måtte de danske biler dog se sig overgået af et helt nyt Volvo FH12 hængertræk fra finnen Juha Ristimaa. Henrik Guldager tog andenpladsen, mens Benny Rasmussens Scania med Obelix og Asterix motiverne blev nummer tre.

Læs mere om Nordic Trophy i morgen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126