Transportmesse i Slagelse
I morgen og på søndag er der transportmesse i Slagelse. Som sædvanlig foregår det på Dalsvinget, hvor Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse (det tidligere AMU Center) holder til.
På Selandias egen stand bliver trækplastret en ny lastsikrings-simulator. Derudover er der en række udstillere, der viser mange for materiel og tilbehør til transportbranchen. Blandt andet bliver der mulighed for at se mega-vogntog.
Der er åbent både lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 16.00.