23948sdkhjf

Færre tyverier mod lastbiler i Sverige

»Hvis vi kan tage ud fra antallet af henvendelser fra vognmænd og chauffører, der kører i Sverige, så er tyverierne mod danske lastbiler i Sverige heldigvis på retur.«

Det siger formanden for Foreningen af Danske Langtursvognmænd (FDL), Jens Tidemann til Lastbil Magasinet. I efterårets løb var antallet af tyverier og tyveriforsøg mod danske lastbiler på den anden side af Øresund i kraftig stigning, hvilket fik FDL til at råbe vagt i gevær. Blandt andet sørgede foreningen for, at der blev sat løbesedler med advarsler op ved færger, på rastepladser og andre relevante steder i Sverige. Desuden har den øgede opmærksomhed omkring tyverierne fået DTL til at tage kontakt til de svenske myndigheder.

»Det er svært at få et konkret tal på tyverier og tyveriforsøg mod danske lastbiler i Sverige, men vi hører ikke ret meget til problemet mere, så vores fornemmelse er, at det har hjulpet at skabe opmærksomhed på problemet,« siger Jens Tidemann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079