Kæmpeordre til Scania
En levering på 560 lastbiler til den samme kunde må kaldes en ganske pæn ordre. Det er den hollandske Scania forhandler Beers Bedrijfsauto b.v., der har indgået den lukrative kontrakt med det kendte hollandske transportfirma Vos Logistics. Der er tale om den største enkeltstående aftale, Beers Bedrijfsauto b.v. nogensinde har indgået.
De 560 biler skal leveres i løbet af 2003, og der er tegnet service- og vedligeholdelseskontrakter på alle køretøjerne.
Størsteparten af de biler, der skal leveres, er 2-akslede trækkere med Scanias 12 liters motor på 420 hk og Topline førerhus (Scania R124 Topline).