Kendt transportmand er fyldt 70
I lørdags kunne en tidligere fremtrædende embedsmand i vognmændenes daværende organisation, Danske Vognmænd fejre sin 70 års fødselsdag.
Det drejer sig om Uffe Smistrup, Roskilde. I 1980’erne og begyndelsen af 90erne var han en kendt skikkelse i vognmandsbranchen gennem sin ansættelse, først i Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning (DVA) og siden i Hovedorganisationen Danske Vognmænd.
Uffe Smistrup havde et ganske bredt virkefelt i organisationen. Han var både konsulent i en lang række spørgsmål og skrev desuden mange artikler til foreningens blad, som dengang hed Danske Vognmænd. Han skrev endvidere flere lærebøger.