23948sdkhjf

HMF: Tipuheld skal undersøges

Hos Højbjerg Maskinfabrik A/S er der forståelse for, at vognmand Poul Eli Nymann, Skørping, føler sig utryg ved at køre rundt med sit træk med hejs efter uheldet, hvor hængeren tippede helt umotiveret. Ingeniør Lars Jørgensen beklager, at vognmanden ikke blev taget alvorligt fra starten.

”Det her må ikke forekomme, og det er beklageligt, at der er gået så lang tid, men nu vil vi følge op på tingene. Så jeg har aftalt med vognmanden, at vi lige efter nytår undersøger hans køretøj til bunds på vort værksted i Nørresundby,” siger ingeniør Lars Jørgensen, Højbjerg Maskinfabrik A/S (HMF).

Ingeniøren kan godt forstå, at vognmand Poul Eli Nymann og hans chauffør ikke føler sig helt trygge ved at køre rundt med forvogn/hænger trækket med hejs efter uheldet først på sommeren, hvor anhængeren tippede af til siden, mens det egentlig var kalken på forvognen, der skulle tippes af.

”Hvad vi finder ud af ved undersøgelsen vil være afgørende for, hvordan vi håndterer tingene i fremtiden,” fastslår Lars Jørgensen.

Der skal følges op

Det var først i går, at Lars Jørgensen fik kendskab til uheldet, da det blev beskrevet her på hjemmesiden.

”Der burde ikke være gået så lang tid. Og uanset om garantiperioden er udløbet, så skal der følges op på det. Ikke mindst, hvis det er en systemfejl,” påpeger ingeniøren.

Poul Eli Nymanns materiel blev opbygget hos HMF i 1998.

Efter uheldet blev der fokuseret på anhængeren.

Lars Jørgensen mener, at det måske var et fejlgreb, fordi det snarere er med forvognen, at der kan være problemer.

Han pointerer dog, at det er alt for tidligt at udtale sig om, hvad årsagen eventuelt var til den uhensigtsmæssige tipning. Vi følger op på sagen, når trækket er undersøgt.

På hjemmesiden i går beskrev vi også vognmand Anders Jensens uheld. Hans træk er forsynet med hejs fra Sawo Hydraulic A/S, Nørresundby, og vognmanden fortalte om, hvordan også hans anhænger i august tippede uden at være aktiveret.

Sawo vil kommentere forholdet skriftligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094