I går tog vognmand Jens Andersen, Mors, kontakt til Udenrigsministeriet i Danmark for at høre nyt om retsmødet 21. november i Tyrkiet i forbindelse med den dødsulykke, som en af hans chauffører var impliceret i 21. juli i år.

"Jeg ringede i Udenrigsministeriet. Her fik jeg et nummer i Ankara, som jeg skulle ringe til. Det gjorde jeg, men fik her besked på at ringe til Istanbul. Da jeg gjorde det, sagde man her, at jeg skulle ringe til Udenrigsministeriet i Danmark," fortæller Jens Andersen.

Besynderlig samtale

Da Jens Andersen ringede til Udenrigsministeriet i anden omgang, mødte han alt andet end tjenestevillighed.

Endelig fik han dog en Allan Sørensen i røret, og der udspillede sig en ret besynderlig samtale.

"Allan Sørensen påstod, at han intet kendte til sagen. Så sagde jeg, nu tager I jer altså sammen, og jeg fortalte, hvad det drejede sig om. Så havde han godt nok hørt lidt om tingene. De eneste, der var mødt frem i Retten, var min chaufførs advokat og politiet. Der var ingen repræsentant for den tyrkiske chauffør, som døde natten efter ulykken," forklarer vognmanden fra Mors.

Mødet udsat til næste år

Allan Sørensen kunne, da han have tænkt efter, så fortælle Jens Andersen, at der 21. november blev berammet et nyt retsmøde til 13. marts 2002.

"Det er imponerende," mener Jens Andersen, dels om udsættelsen, men dels også om den behandling, han og hans chauffør er udsat for hos de danske myndigheder.

"De gør ingenting. De er kun gode til én ting, det er at lade være med at varetage danskeres interesse i udlandet."

Sådan lyder vognmandens mening om det forhold.

Indtil videre har Jens Andersen betalt alle udgifter til blandt andet kaution i forbindelse med retssagen samt chaufførens løsladelse og flybillet hjem.

Hans forsikringsselskab vil ikke betale, inden dommen er afsagt.

Statsborgernes repræsentant

Jens Andersen er skuffet over den behandling, han har fået hos udenrigstjenesten og myndighedens repræsentanter i udlandet.

Faktisk er konsulater og ambassader danske statsborgeres repræsentanter i de lande, hvor de ansatte nu sidder.

Det er netop de steder, danske statsborgere i nød kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp.

Det er også til konsulater og ambassader, at folk kan rette henvendelse, hvis man har brug for at komme i kontakt med for eksempel myndigheder i udlandet.

Af bitter erfaring ved vi på Lastbil Magasinet, at udstationerede i udenrigstjenesten er langt fra samarbejdsvillige ved henvendelser.

Med udgangspunkt i Jens Andersens sag vil vi følge op på tingene.