23948sdkhjf

Nye arbejdstidsregler for chauffører

EU's transportministre har vedtaget et nyt sæt stramme arbejdstidsregler. Selvkørende vognmænd er undtaget fra arbejdstidsreglerne i mindst seks år.

Med vedtagelsen af de nye regler har transportministrene samlet de kompromiser, der er indgået under arbejdet i rådets

transportarbejdsgruppe. Her er i korthed, hvad der er vedtaget:

Det nye direktiv vil omfatte de arbejdstagere, der er omfattet af forordning 3820/85 om køre/hviletid samt øvrige mobile arbejdstagere. Dog bliver selvkørende vognmænd undtaget fra arbejdstidsreglerne i mindst seks år.

Der indføres maksimal arbejdstid på 60 timers arbejdstid pr. uge, hvis den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge ikke overstiger 48 timer over en fire måneders periode.

Pauser skal afholdes efter maksimalt 6 arbejdstimer. Minimum 30 minutters pause, hvis arbejdstiden er mellem 6 og 9 timer og minimum 45 minutter, hvis arbejdstiden overstiger 9 timer. Pauserne vil kunne deles.

Hviletiden vil svare til den hviletid, der fremgår af køre/hviletidsreglerne.

Natarbejde må maksimalt være 10 timer inden for en 24 timers periode. Der vil ikke være nogen særlig referenceperiode.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser:

Længere maksimal arbejdstid vil være mulig, hvis der gives tilsvarende kompensation. Referenceperioden kan forlænges til max. 6 måneder.

Der er også vedtaget en definition af arbejdstid: Arbejdstid vil være alle de aktiviteter og den tid, som arbejdstageren skal forblive på arbejdsstedet, og hvor arbejdstageren ikke - på arbejdsgiverens instruktion - frit kan disponere over sin tid.

Ventetid, der ikke er kendt på forhånd, er principielt omfattet af arbejdstiden, men der er lagt op til muligheder for nationale afvigelser.

Skaber vanskeligheder

DTL's ordførende direktør Michael Svane siger, at det er organisationens umiddelbare opfattelse, at de nye regler vil skabe betydelige vanskeligheder for den internationale

transport.

»Danmark ligger i denne forbindelse i et yderområde, og reglerne vil hæmme de danske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig gør det jo livet umådeligt meget mere besværligt, at transportørerne nu skal til at arbejde efter hele tre forskellige regelsæt, nemlig køre-hviletidsreglerne, de generelle regler for arbejdstid og nu det særlige transportregelsæt,« siger Michael Svane.

Det må understreges, at der er tale om en vedtagelse i form af en såkaldt fælles holdning. Denne fælles holdning skal nu gennem en procedure, der går imellem Europaparlamentet, Ministerrådet med flere.

Den fælles holdning blev vedtaget af Ministerrådet med kvalificeret flertal på et møde 20.-21. december. Irland, Portugal og Storbritannien stemte imod.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062