23948sdkhjf

Moderne skolevogn

Transport- og Logistikafdelingen på Fredericia-Middelfart tekniske skole har netop fået leveret en komplet renoveret skolevogn.

Der er tale om en Volvo FH12 med påhængsvogn og veksellad. Køretøjet er leveret af Volvo Lastvogne og Busser Danmark A/S.

Volvos brugtvognschef Remi Nikolajsen oplyser, at der var mange ønsker, skolen skulle have opfyldt med den nye bil. Den skulle bl.a. kunne opfylde de nyeste miljøkrav, ligesom bilen skulle være udstyret med den nyeste motorteknologi og vejvenlig luftaffjedring.

Men det mest specielle ved bilen er pedalarrangementet, som skolen har produktudviklet i samarbejde med Skifter Lastbil i Aabenraa. Alle besværlige og klodsede stangforbindelser fra kørelærerens højre side til elevens pedaler er fjernet, og pedalerne betjenes via trykluft og hydraulik.

»For at give lærlingene den bedst mulige uddannelse har skolen valgt at køre i større lastbiler end krævet, da det giver det mest reelle billede af, hvad de kommer ud til på arbejdsmarkedet,« siger kørelærer Jan Toft, der har stået for indkøbet af den renoverede skolevogn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063