»Tolderne i Danmark blev vildledt. Der blev ikke betalt importtold til EU´s kasser, og en af statskasserne i Fællesskabet mistede punktafgifter og moms på svindelen. Jeg kan konkludere, at der er begået både bedrageri og dokumentfalsk,« sagde anklager, politiassessor Bo Hjeds under sin procedure i Kriminalretten i Fredericia i går.

Bo Hjeds krævede da også ubetinget fængsel til de to tiltalte speditører, som står anklaget for svindel med 32 læs transitgods fra tredjelande, som forsvandt inden for EU´s grænser i en periode på et års tid fra sensommeren 1994.

»Strafferammen for dokumentfalsk er otte år, men der skal altid være plads til de sager, der er værre end den her. Praksis på området er desuden sparsomt, og den lange sagsbehandling rammer også strafudmålingen, så den må blive lavere på grund af den tid, der er gået,« sagde anklageren.

Den røde tråd

»Er der en rød tråd i sagen, så er det de to tiltalte. Fra én af de tiltalte har vi ganske vist hørt, at det er en vognmand, som er den skyldige, og at den schweiziske bagmand VS var hans kunde, men i grundlovsforhøret i sin tid forklarede begge tiltalte, at VS var deres kunde, og at de holdt møder med ham,« pointerede Bo Hjeds.

Han påpegede desuden, at den omtalte vognmand kun havde deltaget i den første halvdel af transporterne, som fandt sted, mens de tiltalte var ansat hos et speditionsfirma i Taulov.

»Da de startede egen virksomhed, rejste de ned til VS for at få ham med over i deres nye firma. Jeg må spørge mig selv, hvorfor de gjorde det, hvis han var vognmandens kunde, og hvorfor betalte vognmanden de to tiltalte for at lave T-dokumenterne og fragtbrevene, hvis VS var hans forretningsforbindelse,« spurgte anklageren.

I bevismaterialet fra ransagningen i de tiltaltes firma er der desuden fundet et af vognmandens stempler, en af hans kautionsgarantier og flere blanke T-dokumenter, som kun er påført hans stempel.

Professionelle folk

Bo Hjeds fandt det vigtigt at påpege over for dommeren og de to domsmænd, at de to tiltalte ikke var novicer i speditionsbranchen. Den ene sad i en ledende stilling i Taulov, mens den anden i flere år var disponent samme sted.

»Konceptet i sagen er, at de har samarbejdet om tingene, og det er min påstand, at det er tilfældigt, hvem af de to, der har skrevet under på papirerne på de 32 læs. Desuden håndteredes alle læssene ens, uanset hvem der lavede papirerne,« forklarede anklageren.

Han lagde også vægt på, at VS - ifølge den ene af de tiltaltes forklaring under afhøringen i grundlovsmødet i sin tid - aldrig snakkede med andre i Taulov end med de to tiltalte i sagen. Var de ikke til stede, blev der lagt en seddel, så én af dem kunne ringe tilbage til Schweiz.

Mærkværdigheder

I sagen er der 32 transitlæs, to med cigaretter fra Finland, 15 med smør fra Tjekkiet og et lignende antal med trøjer fra Kina.

T-dokumentets side fem kommer korrekt tilbage til de danske myndigheder i 26 tilfælde, men det viser sig, at toldstempel og underskrift er falske. På fem af læssene ser Toldvæsenet aldrig side fem, som loven kræver. T-dokumentet lukkes kun korrekt på ét læs. Det beslaglægges til gengæld af de italienske myndigheder, da chaufføren efter ordre vil returnere til Danmark på et nyåbnet dokument.

»Min påstand er, at det er en fejl fra de tiltaltes side, at det ene læs afsluttes korrekt. Chaufføren får ordre om at køre til det rigtige toldsted, fordi han meddeler hjem, at han føler sig overvåget,« procederede Bo Hjeds.

Han mente desuden, at der var så mange underlige godsruter under varernes tur til og fra Danmark, og ændringer i aflæssesteder i sagen, at der kun kunne være tale om, at der var bedrageri med i spillet.

»Tiltalte ville ikke som professionelle folk have været med til en hel stribe af mærkværdigheder. Der er heller ingen tvivl om, at varerne er blevet væk inden for EU, og at nogen har skummet fløden,« mente Bo Hjeds.

Underlig papirgang

Anklageren stillede i sin procedure gang på gang spørgsmål ved fremgangsmåden i sagen.

»Hvorfor skulle trøjerne fra Kina sejles til Danmark og køres til Barcelona og videre til Lissabon, når skibet kom lige forbi? Hvorfor skulle smør bestemt for Slovenien køres omkring Danmark og derfra videre til Italien, hvor det skulle læsses om på lokale biler og fragtes det sidste stykke til Slovenien.«

Det var bare nogle af de handlemåder, Bo Hjeds ikke kunne få øje på fornuften i.

»Det mest vanvittige er, at en del af smørret ifølge T-dokumentet, lavet af de tiltalte, skulle videre til en lille, fattig centralafrikansk stat, hvor hovederhvervet er landbrug, og hvor de har massevis af køer. Så vidt jeg har forstået lever speditører af at finde den nærmeste og billigste transportvej. Selv om det her skete i sidste årtusinde, er det ikke stenalderen, vi snakker om. Det eneste formål med tingene kan derfor kun have været at slippe for at betale afgifter og importtold, så varerne kunne sælges billigt i EU,« påpegede anklageren.

Læs også artiklen: »Begge forsvarere krævede frifindelse«.