Chauffør dømt
En 42-årig lastbilchauffør fra Rønde er ved en domsmandsret i Tønder blevet dømt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af straffeloven. Chaufføren fik frakendt kørekortet ubetinget i et halvt år og fik herudover otte dagbøder á 250 kroner.
Ulykken, hvor chaufføren var involveret, skete den 16. maj i år på Hellevad Bovvej ved Bolderslev i Sønderjylland. Kort før en rundkørsel overså chaufføren en traktor og kørte direkte op bag i den. Ved påkørslen blev en 42-årig mand så hårdt kvæstet, at han var død ved ankomsten til sygehuset. Føreren af traktoren blev alvorligt kvæstet.