En oplevelsesrig tur. Det var, hvad en eksportchauffør fik sidst i november 1994, da han kørte til Italien for sin tidligere arbejdsgiver, en midtjysk vognmand, med et læs tjekkisk smør med endemålet Sezana i Slovenien.

T-dokumentet og fragtbrevet på smørret var udfærdiget af en af de tiltalte i EU-svindelsagen, som pt. behandles i Kriminalretten i Fredericia. Det var også der, chaufføren i går i vidneskranken kunne berette om den indholdsrige tur.

Ifølge T-dokumentet skulle smørret ende i Slovenien, men da chaufførens bil blev læsset i Taulov, fik han af den ene tiltalte at vide, at han skulle køre til Modena i Italien.

Sagen kort

I sagen i Fredericia sidder to yngre speditører på anklagebænken for at have deltaget i forsvindingsnumre med 32 læs transitgods, som var bestemt for lande uden for EU. Så skal der ikke betales importtold og afgifter. Alligevel nåede varerne aldrig uden for Fællesskabets grænser.

De første 16 transporter i sagen fandt sted, mens begge tiltalte var ansat hos et speditionsfirma i Taulov, og resten foregik, efter de to startede egen speditionsvirksomhed.

Ovennævnte vognmand var i øvrigt impliceret i flere af transporterne og har efterfølgende selv en uafsluttet sag kørende i retssystemet.

Underlig rute

Da chaufføren kommer til den italienske grænse, bliver traileren åbnet og kontrolleret. Det er først på daværende tidspunkt, at det går op for ham, at han kører rundt med tjekkisk smør bestemt for Slovenien.

»Jeg undrer mig noget. Det er ikke ligefrem den nærmeste rute, når det har været omkring Danmark, men de italienske toldere stillede ingen spørgsmål ved lasten,« forklarede chaufføren.

Det var ikke det eneste, som undrede chaufføren ved turen. Der var sendt tre biler afsted på én gang. Før grænsen fik de at vide, at de skulle køre over med en times mellemrum.

»Jeg kørte forrest, men formoder de andre fulgte efter. Via satellit fortalte jeg vognmanden om kontrollen, så blev jeg dirigeret til Sezana lige på den anden side af grænsen til Slovenien,« fortalte vidnet.

Endnu en kontrol

»I selve Italien dukker tolderne pludselig op igen. Der var både nogen i civilt tøj og nogen i uniform. I løbet af en time endevender de det hele og tømmer førerhuset for alt. Tolderne siger, at de leder efter noget, hvor der står Modena på, men de finder ingenting,« sagde vidnet i retten.

Han forklarede også, at han var utryg under seancen. Da den er ovre, giver myndighederne ham lov til at fortsætte til Sezana. På grænsen får han en kontraordre af vognmanden. Nu skal han pludselig køre til Trieste, Italien og få åbnet et nyt T-dokument, så smørret kan returnere til Danmark.

»Hvad sker der så?« vil anklager, politiassessor Bo Hjeds vide.

»Ja, så bliver jeg arresteret og afhørt en hel aften, inden jeg bliver kørt på hotel. Engang imellem i de næste dage bliver jeg afhentet til nye afhøringer. Spørgsmålene drejer sig hele tiden om Modena. Sammen med bil og gods beslaglægger politiet også mine ejendele. Det varer halvandet år, inden jeg ser dem igen.«

Efter en uges tid får chaufføren lov til at rejse hjem: »Det var vognmanden, der skaffede pengene, og der var rigeligt både til at betale for hotel og hjemrejse. Pengene kom i øvrigt på en check fra Panama City,« forklarede chaufføren.

Endnu en tur

Sidst i februar 1995 kører chaufføren med endnu et læs i svindelsagen. Denne gang trøjer fra Kina, som ifølge T-dokumentet skulle til Portugal.

»På daværende tidspunkt har jeg opsagt mit arbejde hos vognmanden, men jeg kører alligevel turen. Jeg får at vide, at jeg kun skal køre til Barcelona,« forklarer vidnet.

Han erindrer, at han undrede sig over trøjernes tilstand, da de blev losset fra skibet. De var pakket i bigballer, og de var våde og snavsede.

»Da jeg kom til bestemmelsesstedet, som var en lille by nord for Barcelona, blev varerne lagt i en lagerhal: »Men det var ikke et toldfrit lager, og jeg afleverede papirerne sammen med læsset,« fortalte vidnet.

Et læs smør uden T-dokument

Fire læs af det tjekkiske svindelsmør blev kørt til et mejeri i Frankrig. Bag rattet i en af bilerne sad en sjællandsk eksportchauffør. Han var også mødt frem i Retten i går for at afgive forklaring om turen.

Modsat de øvrige læs i sagen var der ikke udfærdiget T-dokument på denne forsendelse.

»Jeg får udleveret et fragtbrev, da jeg henter smørret i Taulov. Jeg får det bare stukket i hånden. Da jeg har afleveret varen, får jeg underskrevet fragtbrevet og kører hjem,« forklarede chaufføren.

Ifølge sagens akter var der også udfærdiget et T-dokument på smørret af en af de tiltalte.

»Men det vidste jeg ikke, og fragtbrevet var desuden tilstrækkeligt til at foretage transporten, da den var inden for EU,« fortalte chaufføren videre.

Anklager Bo Hjeds ville vide, hvordan han ville kommentere en transport med en adresse i Frankrig på fragtbrevet og en anden i Barcelona på T-dokumentet.

»Jeg ville nok have studset over det, men det kan finde sted.«

Fik ørerne i maskinen

Fire transporter. Det var antallet af fragter, som et speditionsfirma i Padborg nåede at sætte deres stempel på som hovedforpligtiget, inden samarbejdet med de to tiltalte ophørte. Læssene afgik først efter, at de to på anklagebænken åbnede egen virksomhed.

Padborg-firmaets velvillighed kostede virksomheden godt 1,2 millioner kroner i kautionsgaranti på de svindlede forsendelser. Padborg-speditørens tidligere direktør fortalte om sagsforløbet i Retten.

»Inden vi udfærdigede papirer for andre, ville vi pr. fax have en forudanmeldelse på bilerne. Vi så også gerne, at kunden stod på debitorlisten, samt at vi havde en forhistorie på personerne,« forklarede direktøren.

Et mål er et mål

»Hvor forventede I, at varer med bestemmelsessted Lissabon endte,« spurgte Bo Hjeds.

»Vi forventede selvfølgelig, at varerne blev lukket i Lissabon, men man kan godt flytte transitpapirer. Det kræver selvfølgelig indblanding af en tolder. Det er penge, vi snakker om, og havde vi vidst, at godset ændrede kurs, havde vi sagt nej tak. De par håndører, vi tjente på at udfylde papirerne, står ikke mål med risikoen,« fortalte vidnet.

Da den ene af de tiltaltes forsvarere præsenterede ham for et læs, hvor papirerne er udfærdiget hos hans tidligere arbejdsgiver med Lissabon på T-dokumentet og Barcelona på fragtbrevet, er direktørens eneste kommentar: »Det var en stående ordre, at speditørerne ikke måtte lave den slags papirer.«

Direktøren forklarede også, at ved forsendelser er relationerne nærmere mellem speditør og tolder end mellem speditør og ordregiver.

»Ellers går tolderne i flæsket på mig,« sagde han.

Læs også artiklen: »Køletrailer gav mistanke om svindel.«