Kvinde dræbt bag skraldebil
En 63-årige kvinde mistede tirsdag livet, da en skraldebil bakkede hen over hende.
Uheldet skete på en mindre vej i Salten syd for Silkeborg, da kvinden gik op bag lastbilen, sandsynligvis for at aflevere noget ekstra skrald. Hun stod bag bilen i en vinkel, så chaufføren ikke havde mulighed for at se hende i spejlene. Chaufførens kollega var ved at hente skrald fra andre huse, da ulykken skete, oplyser politiet til Ritzau.