Ny næstformand
Vognmand Peder Meldgaard, Aabenraa er blevet valgt til ny næstformand i Dansk Møbeltransport Forening, der er en specialforening under DTL.
Meldgaard blev valgt på den netop afholdte generalforsamling, hvor han i øvrigt selv var vært. På generalforsamlingen var der fuld opbakning til bestyrelsens politik omkring bl.a. etiske regler og uddannelsespolitik.
Dansk Møbeltransport Forening har 92 flyttefirmaer som medlemmer. Formand har i flere år været Niels Justesen fra Faaborg Flytteforretning.