23948sdkhjf

Ny fragtlinie

Stena Line starter en ny fragtrute til oktober.

Mandag, den 9. oktober 2000 starter Stena Lines nye fragtlinie mellem Hoek van Holland og Killingholme. Stena Searider og Rosebay bliver indsat i trafik på linien. Begge færger er i dag i trafik på linien mellem Hoek van Holland og Harwich.

Stena Searider og Rosebay bliver indsat i paralleltrafik og afgår fra respektive havn en gang pr. døgn med afgangstid kl. 19.00. Ankomsttiden til England bliver kl. 06.00 og til Holland kl. 08.00. Linien henvender sig til godstrafikken, og Stena Line oplyser, at man tilbyder fine faciliteter til chaufførerne.

»Introduktionen af denne linie er en stor investering og er et godt alternativ til den eksisterende linie mellem Hoek van Holland og Harwich,« siger liniechef Pim de Lange. »Markedstilvæksten i regionen er stor, og vi håber at kunne transportere 70 til 100 fragtenheder i hver retning pr. dag. Linien er strategisk beliggende for handlen mellem Storbritannien og kontinentet.«

Stena Line har indgået en 10-årig kontrakt med Simon Ports and Logistics. Kontrakten blev underskrevet i maj, og interessen for linien har ifølge Pim de Lange været stor.

»Jeg er overbevist om, at Killingholme med sin veludviklede infrastruktur giver os store fordele i sammenligning med konkurrenter, som også trafikerer the Humber,« siger Pim de Lange.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047