Lastbil Magasinet har forsøgt at finde ud af, om der gik politik i situationen, da ni danske eksportchauffører fik et længerevarende, ufrivilligt ophold på den serbiske grænse.

Det er bare ikke nemt, for der er nemlig ingen i Udenrigsministeriet, der vil stå frem med navn og udtale sig om, hvad der egentlig blev gjort for at få chaufførerne fri.

Og det kniber også med at få en forklaring på, hvem der havde forhandlingsmandatet over for serberne.

På et tidligt tidpunkt blev både Udenrigsministeriet og Den Danske Ambassade på stedet blandet ind i sagen.

Følte sig som gidsler

Én ting er det dog muligt at slå fast, chaufførerne følte sig rådvilde: »Vi følte os som gidsler i et spil, og jeg tror ikke, at vi havde fået vores pas og fået lov til at rejse hjem, hvis vi havde bedt om det. Desuden følte vi os overvåget af toldere og politi,« siger eksportchauffør Bent Jørgensen, Præstø.

24. juli ankom han til grænsen mellem Serbien og Ungarn sammen med otte andre chauffører fra tranportfirmaet Lauenborg Vejle A/S. Opholdet i Ingenmandsland mellem de to stater blev af længere varighed. Først 25. august fik de ni lov til at losse bilernes last af papirruller på toldlageret og køre til Ungarn.

»Mens vi var i området, kunne vi få lov til at gå i grænsebutikkerne og handle. Det gik til på den måde, at seks af os fik udleveret vores pas, og så måtte tre gå til den ungarske side og tre til den serbiske. Men når det var en bestemt tolder, der var på vagt, kunne vi ikke få passene,« forklarer Bent Jørgensen, så han tvivler på, at chaufførerne bare kunne rejse hjem.

Spil i kulissen?

Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra den ansvarlige leder Jan Larsen hos Vejle-firmaet, men han har tidligere udtalt, at »Lauenborg gjorde, hvad der var forretningsmæssigt muligt, og at virksomheden fulgte myndighedernes råd.«

At myndighederne tidligt kendte til sagen, bekræfter transportkøberen Korsnäs Bates’ informationschef Niels Møller Mortensen. »Udenrigsministeriet blev orienteret om sagen på andendagen, og vi rettede os efter de anvisninger, ministeriet gav os,« fortæller informationschefen. Han oplyser desuden, at dialogen med myndighederne foregik via Korsnäs' søsterselskab Korsnäs Yugoslavia, der var modtager af bilernes last.

Ministeriet på stand by

Der skulle flere opringninger til, inden vi fandt en kontorchef i Udenrigsministriet, som ville udtale sig - og det endda vrangvilligt og uden navn. Kontorchefen starter samtalen med at tilbagevise, at han er kompetent, men da Lastbil Magasinet påpeger, at det er en af ministriets afdelingsledere, der har henvist til ham som ansvarlig for Lauenborg-sagen, vil han godt sige nogle ting, men bestemt ikke lægge navn til, for det har aldrig rigtig været en »sag« i ministeriet.

»Vi fik en information fra Korsnäs om, hvad der var sket, men min fornemmelse var, at vi bare skulle være på stand by og ikke foretage os noget, inden vi fik besked på det af Korsnäs’ søsterselskab i landet. Og vi fik ikke nogen egentlig begrundelse og forklaring fra jugoslavisk side om den dybere årsag til situationen.« Det er, hvad kontorchefen i Udenrigsministeriet har lyst til at sige om den sag.

Kom ikke bag på nogen

Årsagen til, at bilerne strandede, skal findes i de handelshindringer, som EU og Serbien bekriger hinanden med. Hindringerne fik den konsekvens, at Korsnäs mistede sin import-eksporttilladelse.

Det vidste man hos både myndigheder, Korsnäs og Lauenborg helt fra sagen tog sin begyndelse. Så det kom ikke bag på nogen. Undtagen Den Danske Ambassade på stedet, som Lastbil Magassinet tog kontakt til, da chaufførerne havde holdt ufrivillig ferie i tre uger. Men ifølge en sekretær på ambassaden vidste man der ikke andet end det, som på daværende tidpunkt var fremme i pressen.

Hvem har Sorteper?

Det kan være svært at afgøre, hvem der juridisk havde ansvaret for chaufførernes lange ophold i grænselandet. Men advokat Mads Balsby Wilkens, Aalborg, vil godt komme med et bud generelt:

»Hvis det er vognmanden, der afgør, at chaufførerne skal blive ved bilerne, når de strander et eller andet sted i udlandet, så er det et fagretsligt spørgsmål. Herunder blandt andet om en arbejdsgiver kan forlange, at ansatte er udstationet i så lang tid. Men bliver chuafførerne holdt tilbage mod deres vilje af en udenlandsk myndighed, så er det et forhold, som skal behandles af de to landes myndigheder,« mener advokaten.

Mads Balsby Wilkens poienterer, at han ikke kan udtale sig i den konkrete sag, fordi han kun kender den fra medierne.