»ISO kan sammenlignes med, at du får et kørekort, som du aldrig nogensinde kan miste, selv om du opfører dig præcis, som det passer dig i trafikken.«

Sådan beskriver formanden for Foreningen af Danske Langtursvognmænd (FDL), Jens Tidemann, Hjørring, problematikken ved certificeringen, som han kalder »en fis i en hornlygte«, og »jordens største fupnummer.«

Kort sagt mener formanden, at ISO er penge ud ad vinduet, fordi Dansk Standard (DS) aldrig nogensinde har inddraget ét eneste certifikat.

»Vognmændene kører jo alligevel ikke en pind mere lovligt, fordi de er certificeret. Og den reklameværdi, som nogle påstår, der er i det, den fortæller kun kunden i Holland, at vi har tænkt os om. Den fortæller til gengæld ikke, om vognmanden så også har tænkt sig at overholde håndbogen. Hvis ISO skal være noget værd, så skal man tage skridtet fuldt ud, så konsekvensen er, at man kan miste skidtet, hvis reglerne ikke overholdes,« pointerer Jens Tidemann.

Agerer ikke politi

»Det er korrekt. Vi går aldrig ud med bål og brand og trækker certifikatet tilbage på grund af misligholdelse. Faktisk har vi aldrig hjemkaldt en certificering på det grundlag,« siger afdelingschef hos Dansk Standard, Niels Christian Dalstrup, Aarhus.

Han forklarer, at DS nogle gange har påpeget uhensigtsmæssige ting, som så har fået vognmanden selv til at hjemkalde sit certifikat.

Ifølge Lastbil Magasinets udregninger kan der kun være tale om to tilfælde. DS har gennem årene certificeret 20 firmaer. To af dem var Henrik Smed Nielsen, Silkeborg, og Finn Paulsen, Skærbæk, men de har begge selv valgt at opgive ISO på grund af en besværlig og dyr papirgang, som ikke blev honoreret i prisen på kørslen hos transportrekvirenterne.

Ingen firmaer anmeldt

Et ISO-firma skal udfylde en afvigelsesrapport ved uventede situationer, som ikke står beskrevet i håndbogen. Bogen udarbejdes i forbindelse med certificeringen og beskriver de daglige procedurer. Rapporterne omfatter for eksempel bøder for overtrædelse af køre-hviletid, andre noterede færdselsforseelser og fejlafleveringer af gods.

Når DS én gang årligt kigger de certificerede virksomheder i kortene, gennemgås afvigelserne også: »Men vi er ikke lovens forlængede arm, og ved lovbrud, som kan koste tilladelser, skal der meget til, inden vi melder en virksomhed til myndighederne. Men vi kan sige til vognmanden, at ud fra det skete, skal han handle anderledes i fremtiden,« forklarer Niels Christian Dalstrup. Han erindrer nu ikke, at DS har anmeldt et firma.

Egne mål

Det er ledelsen i det enkelte firma, der afgør, hvilke procedurer håndbogen skal indeholde. Den er så at sige en køreplan for, hvordan vognmanden vil have tingene gjort. Samtidig indeholder bogen mål for blandt andet procenten af fejlleverancerer - ligeledes udfærdiget af firmaet.

Lastbil Magasinet vil så gerne vide, om det ikke er at slippe ræven løs lige midt i hønsegården, hvis en vognmand kun certificerer sig for reklameværdiens skyld over for omverdenen, og målet er 50 procent fejlafleveringer.

»Vi kan kun sige til ham, at det ikke er smart og forklare ham, hvad vi mener, fejlprocenten skal være, men vi kan ikke stille krav om, at procenten skal være højere. Det er vognmanden, der bestemmer,« siger Niels Christian Dalstrup fra Dansk Standard.

»Jamen så er det jo en fis i en hornlygte,« mener Jens Tidemann. FDL var ellers en varm fortaler for ISO 9002 i begyndelsen af 1990´erne, da certificeringen så småt kom fra start.

»Dengang troede FDL, at det kunne bruges til noget praktisk. Lidt i retning af systemet med EU-paller, som er ens alle steder. Og vi troede, at når virksomhederne blev godkendt, var det efter en gængs standard, som skulle overholdes, og som var ens alle steder, og at resten af transportbranchen så blev det grå marked,« siger formanden.

Ikke højere pris

På trods af de påpegede skavanker synes Niels Christian Dalstrup, at ISO er et godt system: »Det betyder nemlig, at der kommer uvildige ud i virksomheden og siger god for tingene og forklarer, hvordan procedurer kan rettes til,« mener Niels Christian Dalstrup. Han erkender dog, at certificerede virksomheder ikke får højere pris for kørslen end de ucertificerede.

»Det er også paradoksalt. Lego, B&O og andre producenter bryster sig af at være åh så grønne og miljøbevidste, men hvordan deres varer transporteres, det er de ligeglade med. Bare det er billigt. Der er nok, der beskylder os for at være flossede i kanterne, men betale os så vi får lidt for transporten, det vil de ikke, og så er der overhovedet ingen grund til at certificere sig,« mener Jens Tidemann.

Læs mere om ISO i den kommende tid.