23948sdkhjf

Nye støddæmpere til lastbiler og trailere

Monroe støddæmpere til tunge køretøjer lanceres nu i Danmark.

Monroe Magnum er navnet på et nye støddæmper-program, der nu lanceres i Danmark. Det omfatter støddæmpere til de mest almindelige europæiske trækkere samt en række forskellige trailere.

Hidtil har Monroe udelukkende produceret støddæmpere til personbiler, MPV, lette varevogne og offroadere, men nu udvider man med markedet for køretøjer mellem 3,5 og 41 tons og et akseltryk på op til 12 tons.

Ifølge salgs- og marketingdirektør Bernhard Nørby fra Tenneco Automative/Walker Danmark A/S dækker programmet ca. 80 procent af de lastbiler og trailere, der kører i Danmark.

Der er tale om hydrauliske støddæmpere, som ifølge producenten har følgende fordele: særlige solide bøsninger, hydraulikolie med en viscositet, der giver konstant og ensartet dæmpning med olietemperaturer fra minus 40 til plus 200 grader Celcius.

Ifølge Monroe er støddæmperne æforsynet med et hydraulisk spærringsstempel, der modvirker, at airbag’en i køretøjets luftaffjedring forstrækkes, hvis støddæmperstemplet bevæger sig ud i yderpositionerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047