Henrik Smed Nielsen, Silkeborg var i 1992 den første selvkørende vognmand, der blev certificeret efter 9002 standarden. Seks år senere sprang han fra ordningen, som koster de tilknyttede vognmænd mange tusinde kroner om året.

Den midtjyske vognmand har i flere år kørt som fast transportør for Leman. Det er han meget tilfreds med, fordi der efter hans mening er system i tingene, og der er ingen, som presses til at overtræde landevejens regler.

»Jeg tog en snak med dem hos Leman. Her syntes man ikke, at jeg havde noget at bruge certificeringen til, så derfor sprang jeg fra,« fortæller Henrik Smed Nielsen.

Speditøren er certificeret

Leman er selv certificeret: »Vi stiller ikke krav om, at vognmændene skal være ISO-godkendte. Men vi kræver til gengæld, at de har læst vores ISO-målsætning og følger de regler, vi afstikker til blandt andet bilernes stand, rengøring, fastsurring af godset og leveringstidspunkter,« fortæller souschef hos Leman i Herning, Bent Norup.

Transportørerne skal også rapportere til Leman om opståede uregelmæssigheder ved leveringer. Såsom forsinkelser på turen og divergerende godsmængde ifølge papirerne. Det kan f.eks. være, der kun er fem paller gods til afhentning mod seks angivet på papiret.

Rapporten bruges til at se den enkelte vognmand efter i sømmene, samtidig med at Leman vurderer lidt på, hvordan materiellet ser ud, og hvordan vognmanden agerer, når han arbejder for kunden.

»Men vi får ikke mere for kørslen, fordi vi er certificeret, og reklameværdien kan ikke måles. Vi har aldrig været ude for, at nogen har sagt de vælger os, fordi vi er ISO-certificeret,« siger Bent Norup.

Stiller ikke krav

Såvidt Lastbil Magasinet erfarer, beder de ISO-certificerede transportkøbere hverken speditører eller vognmænd om at stå med et ISO-9002 certifikat i hånden, når der køres til rampe. Så selv om transportøren har brugt megen tid og mange penge på sagen, får han ikke én øre mere for sin kørsel end vognmanden, der holder ved siden af uden certificering.

Grundfos A/S, Bjerringbro har orden i sin certificering inden for firmaets egne mure: »Men vi stiller ikke krav til transportøren om, at han skal have det samme. Og vi vil heller ikke betale mere, hvis han er certificeret,« siger chefen for Grundfos’ distributionsafdeling, Jacob Nielsen.

Dyr fornøjelse

Derfor er der vel heller ingen, som kan fortænke de danske vognmænd i kun at udvise beskeden interesse for ISO. Af landets cirka 6500 vognmænd har kun 20 meldt sig under certificeringsfanerne hos Dansk Standard (DS) siden begyndelsen af 1990´erne, og af dem er fire faldet fra.

Tallet for certificerede vognmænd kan dog være lidt større, fordi nogle er med under ordningen hos blandt andet norske Veritas. På hjemmesiden www.isoqa.com er det samlede antal certificerede vognmænd oppe på 39 minus de frafaldne og dem, som går igen flere gange på grund af, at virksomheden tæller med på flere geografiske adresser.

ISO er ingen billig fornøjelse. Udover et stort forarbejde i virksomheden med at beskrive arbejdsgange, procedurer og mål i en håndbog, koster certifikatet 25.000-80.000 kroner alt efter virksomhedens størrelse, og det årlige vedligehold af systemet hos DS koster 12.000-20.000 kroner. Dertil kommer den tid, som bruges løbende hos vognmanden til blandt andet at følge op på de ting, som gik skævt i forhold til de udstukne retningslinjer i ISO-håndbogen.

Kunne have været godt

Vognmand Finn Paulsen, Skærbæk var i flere år blandt fortalerne for ISO certificering. Men nu er også han hoppet fra.

»Var alle stået på certificerings-vognen, kunne ISO 9002 hæve standarden hos de danske vognmænd, og det kunne være et godt signal at sende til omverdenen om, at transportkvaliteten i Danmark er i orden. Det kunne i sidste ende flytte læs fra mere tvivlsomme østeuropæiske vognmænd og andre, som har svært ved at overholde reglerne i branchen. Kort sagt kunne et ISO-certifikat være guld værd. Men i stedet blev det et blålys, « mener Finn Paulsen. Han har brugt masser af tid og penge på certificeringen uden at få en krone retur fra transportkøberne.

»Certificeringen hos DS kostede mig 35.000 kroner i 1994. Det årlige eftersyn koster cirka 12.000 kroner. Endelig er eftersynet lidt dyrere hvert tredje år, når der skal recertificeres. Det kræver nemlig ekstern konsulentbistand. Foruden de mange penge er det også tidskrævende,« fortæller Finn Paulsen.

Vil selv styre det

Selv om han er kritisk over for Dansk Standard, har Finn Paulsen til daglig glæde af certificeringen: »Og selv om jeg springer fra til oktober, vil vi stadig internt tage tingene op. Nu vil vi bare selv styre det. Det andet er alt for dyrt,« mener den sønderjyske vognmand, som gennem 16 år har drevet forretning med to biler.

Det, der får vognmanden til at fortsætte med systemet til hjemmebrug, er det faktum, at der kan hentes en økonomisk gevinst ved at gennemgå procedurer i dagligdagen for at se, om noget kan gøres bedre og hurtigere. Kort sagt: at se på om det er muligt at forhindre, at en bekostelig fejl kan rettes, så den ikke opstår igen.