23948sdkhjf

Angreb på lastbiler er overdrevet

”Kanonslag, æg og flasker: Ghettodrenge angriber studentervogne.”

En fængende overskrift, der vakte masser af harme blandt B.T’s læsere i fredags.

Det er dog en sandhed med visse modifikationer, forklarer Bengt Duus Svensson, indehaver af Festlastbiler.dk til Lastbil Magasinet.

Efter sidste sommers opsigtsvækkende historier om organiserede baghold og syreangreb på festglade studenter, har både medier og myndigheder haft ekstra fokus på de traditionelle lastbilture i år.

Derfor stillede Bengt Duus Svensson også beredvilligt op til interview om årets studenterture, men avisens vinkling kom til at tegne et noget anderledes billede af chaufførernes oplevelser, end han selv mente, han havde givet udtryk for.

»Det er helt klart gået bedre end sidste år. Folk har været glade, og vores chauffører får en fantastisk oplevelse.«

Ikke for at gøre skade

Der har især været skrevet om fyrværkeri og æggekast mod lastbilerne.

Bengt Duus Svensson bekræfter, at det har fundet sted flere steder på Sjælland, hvor hans 24 lastbiler har kørt, men han afviser, at der har været tale om ondsindede angreb med hensigt om at gøre skade på biler, studenter eller chauffører.

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg har nærmere en opfattelse af, at det er en anderledes måde at fejre studenterne på. Blandt de tosprogede er der en større andel, der tager en uddannelse og kører studenterkørsel, og der er nogle familiemedlemmer, der bliver voldsomt glade og stolte over, at deres unge mennesker bliver studenter. Der bliver affyret fyrværkeri og kastet med æg, som jeg tror er en tradition, der symboliserer frugtbarhed. Meget blev fyret af i glæde. Det er ikke for at ramme os. Det er også typisk i de hjem, hvor der er blevet lavet mad i 14 dage, og vores chauffører får mad i stride strømme.«

Ramt af kanonslag

Helt ufarligt er det ikke, og én af Festlastbilers 34 chauffører blev ramt i brystet af et kanonslag. Han kom dog ikke noget til.

Bengt Duus Svensson erkender, at visse områder er mere udsatte end andre, men det er op til chaufføren at afgøre, om lastbilen skal køre ind.

»Det er hans beslutning. Han er kaptajn på skuden, og han kan nægte at køre ind, hvis han eller hans passagerer føler sig utrygge. Vi har ikke aflyst nogen adresser eller ture i år, men vi har haft et enkelt tilfælde, hvor chaufføren parkerede uden for området, så studenterne måtte gå resten af vejen.«

Også hos TT Studenterkørsel, der ligeledes kører på Sjælland, har man oplevet årets sæson som meget rolig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063