23948sdkhjf

ATL-direktør afliver myte om digitalisering

Rapport fra konsulentfirmaet Valcon.

Lars William Wesch, direktør i ATL, Transportens Arbejdsgivere, ønsker i en kommentar at sætte en stopper for ”et par myter om vores branche.”

- Den ene er, at det er dårligt lønnet at være lastbilchauffør. Den anden er, at digitaliseringen og de selvkørende lastbiler vil føre til, at der i fremtiden vil blive behov for færre medarbejdere. Begge dele er forkerte.

ATL’s direktør henviser herefter til en rapport fra konsulentfirmaet Valcon, som DI og 3F Transportgruppen præsenterede kort før sommerferien.

Hurtigere og billigere

Om rapporten siger direktøren:

- I rapporten kan man læse, at en række opgaver i transportbranchen i fremtiden kan løses hurtigere og billigere med brug af digitale løsninger. Mange job vil forsvinde, men samtidig vil der blive skabt nye jobfunktioner, som er mere kundeorienterede. Der er altså ikke udsigt til, at arbejdspladserne vil blive affolket for medarbejdere. Men jobbene vil ændre sig, og der bliver brug for en omfattende efteruddannelse af medarbejderne, så de kan leve op til de krav, virksomhederne stiller til dem. I dag er der omkring 30.000 danske lastbilchauffører, og tendensen er stigende. Intet tyder på, at udviklingen vil vende foreløbig. Og så er der lønnen. Den er absolut konkurrencedygtig, når man sammenligner med andre uddannelser med et lignende uddannelsesniveau.

Lars William Wesch ønsker at “… aflive disse myter, fordi vi har brug for flere unge i branchen, og hvis de tror, at lønnen er lav og fremtiden usikker, bliver de væk.”

Rapport konkluderer

I rapporten Fremtidens Transport, Handel og Logistik står der blandt andet følgende under overskriften ”Hvordan forventes beskæftigelsesniveauet for chauffører og lagermedarbejdere at blive påvirket af ovenstående trends og teknologier de næste 5-10 år?”

”Mens øget e-handel, urbanisering og kompleksitet på den ene side alt andet lige trækker i retningen af øget efterspørgsel på arbejdskraft, så presser selv samme faktorer sammen med den stigende konkurrence virksomhederne til effektivisering gennem digitalisering og nye teknologier.

Med de nuværende konjunkturer og den fortsatte stigning i e-handel forventes det, at der vil være en øget efterspørgsel efter uddannede chauffører.”

 

To scenarier

Rapporten opstiller to scenarier for, hvor meget effektiviserende teknologier påvirker en stagnering i chaufførernes beskæftigelse i tidsperioden.

”I det øvre scenarie fortsætter behovet for chauffører med at stige, da transportmængden og trængselsproblematikken primært søges løst ved flere lastbiler og chauffører. Transportvirksomhederne fortsætter deres tilbageholdenhed overfor mere indgribende teknologier og lave digitaliseringsgrad.

I det nedre scenarie stiger samarbejdsniveauet end-to-end, mens teknologier og systemer begynder at opnå effektiviseringer, som bliver et reelt virkemiddel til at øge kapaciteten i stedet for flere chauffører.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11