23948sdkhjf

Hjælp til vognmænd før ’forsiden rammer’

ATL arrangerer medietræning med afsæt i ’kritisk opkald fra en journalist’.

Når telefonen ringer, og der er en journalist i røret, hvad siger du så? Måske er der sket en ulykke, og en lastvogn og chauffør fra din transportvirksomhed er involveret. Måske har TV optaget en af dine biler på motorvejen i en uheldig manøvre. Eller en tidligere ansat påstår, at I ikke overholder love og regler.

I alle tilfælde skal du reagere hurtigt og sige det rigtige – ofte uden at kende hele sandheden. Vel vidende, at firmaets omdømme er på spil. Nu gælder det om at genskabe respekten for jeres virksomhed. Og måske ligefrem nå nye kunder og målgrupper.

Sådan lyder det blandt andet fra brancheorganisationen ATL, der inviterer ATL-medlemmer - vognmænd (ejere og ledere) samt kommunikations-, marketings- og HR-medarbejdere - til kursus i håndtering af pressen.

Realistiske kriser

Over en intensiv kursusdag gennemspilles forskellige realistiske kriser og dilemmaer, som du sammen med din gruppe skal håndtere. I lægger strategier og forbereder budskaber, hvorefter I bliver interviewet af journalister, lyder det blandt andet i kursusoplægget.

Kurset ledes af Lars Stærbo, Staerbo Communication, der har en baggrund som mangeårig journalist og nyhedsredaktør, bl.a. på TV2 Nyhederne og Danmarks Radio.

For størst muligt udbytte af kurset er der plads til maksimalt ni deltagere på hvert kursus - efter først til mølle-princippet. I tilfælde af flere tilmeldinger arrangerer ATL hurtigst muligt et nyt kursus.

Kurset afvikles på DI’s konferencecenter ved Nyborg torsdag 1. november 2018 fra kl. 9 til 17.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094