Det er ikke forholdene i det græske fængsel, støtten fra folkene på den danske ambassade i Athen eller hjælpen fra venner og familien i Danmark, der kan sættes en finger på. Det er den manglende opbakning og det manglende fokus fra den danske regering, den danske chauffør Søren Bruhn, der sidder fængslet i Grækenland på 5. år, retter kritik mod. Han mener, han er blevet glemt.

»Alt i mens jeg sidder her, har jeg oplevet medindsatte fra Tyskland, England og Brasilien blive løsladt som følge af deres regeringers indblanding i de pågældendes sager. Jeg har intet at udsætte på den støtte, jeg har fået fra ambassaden. Overhovedet. De har været der for mig hele tiden og taget sig godt af mig. De administrerer mine penge, møder op i retten og hjælper mig til lægen, hvis jeg er syg. Men hvad jeg ikke forstår er, hvor den danske regering er henne. Jeg er sådan set glemt. Sådan ser det i hvert fald ud, fra hvor jeg sidder«, siger Søren Bruhn.

Forældre har forsøgt at råbe op

Den fængslede chauffør mener, at den danske udenrigsminister kunne have taget fat i sin græske ministerkolleger og påpeget, at en dansk statsborger bliver idømt livsvarigt fængsel i løbet af 20 minutter uden at få lov til at afgive forklaring, og at hans appelsag nu har ligget i fem år.

»Det er bare ikke godt nok, når man får at vide, at Udenrigsministeriet ikke vil tage fat i min sag, fordi Danmark er så lille og ikke kan blande sig i et andet lands behandling af en dansk statsborger. Jeg er godt klar over, at Danmark ikke kan ændre på andre landes lovgivning, men den danske udenrigsminister kan vel gøre opmærksom på, at det ikke er okay, når et EU-land sender en dansk statsborger i fængsel på livstid på baggrund af en dommers bladren rundt i mine papirer i kort tid, og at det græske system efterfølgende sylter min appelsag seks gange«, siger Søren Bruhn.

Søren Bruhn fortæller, at hans forældre flere gange har forsøgt at råbe politikere og regeringen op, men de er blevet fejet af med standardsvar og manglende respons.

»Det gør mig da vildt ked af det. Jeg har altid troet på, at der var hjælp at hente, hvis man havde alvorligt brug for det. Hernede er der så meget forskelsbehandling, og det kommer helt an på dit bagland - om du har penge, eller om din regering hjælper dig med at blive hørt - hvis du skal have din appelsag behandlet«, siger Søren Bruhn.