23948sdkhjf

Chauffør reddet op fra sø

To betjente reddede mandag omkring kl. 16 en chauffør ud af en lastbil, der var ved at synke til bunds i en sø ved Kolding omkring E45 afkørsel 64 syd for Kolding, skriver Jyske Vestkysten.

Umiddelbart mener politiet, at manden kørte af vejen og endte i søen, fordi han havde fået et ildebefindende.

»Vores betjente svømmede ud til førerhuset og fik ham reddet op. Han var bevidstløs. Siden forsøgte de genoplivning og sidste melding er heldigvis, at der er livstegn,« siger Jørn Bystrup, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi til jv.dk.

Da chaufføren var reddet ud og genoplivet, blev han med politieskorte kørt til Odense Universitetshospital.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109