23948sdkhjf

DAF CF Electric fordobler rækkevidden

DAF Trucks har intensiveret udviklingen testarbejdet med CF-electric-serien ved at fordoble rækkevidden af DAF CF Electric med VDL e-power-teknologi til mere end 200 kilometer. Desuden betyder indførelsen af en ny generation af batterier en vægtreduktion på 700 kg, som kan omsættes direkte til højere nyttelast.

Felttests af de første modeller af CF Electric begyndte i 2018 hos hollandske og tyske kunder, hvorefter anden generation – udstyret med ny software og et nyt instrumentbræt – blev lanceret sidste år.

DAF tilbyder i øjeblikket CF Electric som en 4x2 trækker (vogntogsvægt: 37 ton) og som en 6x2 forvogn med styret bogieaksel for maksimal manøvredygtighed (totalvægt: 28 ton).

Den nyeste generation af CF Electric-lastbiler bygger på tidligere generationers dokumenterede pålidelighed og brugervenlighed. En ny tilføjelse til den nuværende generation er litium-ion-batteripakken med en kapacitet på 350 kWh (315 kWh effektiv kapacitet).

Batteriet er konditioneret, hvilket betyder, at temperaturen altid forbliver mellem 25 og 40 grader celsius, uanset vejret, hvilket understøtter batteripakkens holdbarhed og konstante ydeevne.

Fuld opladning af batteriet udføres normalt på lastbilens hjemsted og tager ca. 75 minutter ved hjælp af en ladestation med en kapacitet på 300 kilowatt. Ved at genoplade batteriet under af-/pålæsning eller i chaufførens pause er det ifølge DAF muligt at køre op til 500 fuldt elektriske kilometer om dagen i DAF CF Electric.

DAF CF Electric med udvidet rækkevidde vil være tilgængelig for bestilling i september, og leveringen forventes at starte i begyndelsen af 2021.

DAF CF Electric | FT trækker

Chassis: 4x2

Akselafstand: 380 centimeter

Trækkerens vægt: 9.000 kg

Elektromotor: 210 kW

Moment: 2.000 Nm

Batterikapacitet: 350 kWh (effektiv kapacitet på 315)

Rækkevidde for en helt opladet lastbil: Op til 220 km

Hurtigladende batterier: 75 minutter (ved 250 kW)

DAF CF Electric | FAN forvogn

Chassis: 6x2, bogieaksel

Akselafstand: 380/420/460/480 centimeter

Forvognens vægt: 10.200 kg

Elektromotor: 210 kW

Moment: 2.000 Nm

Batterikapacitet: 350 kWh (effektiv kapacitet på 315)

Rækkevidde for en helt opladet lastbil: Op til 220 km

Hurtigladende batterier: 75 minutter (ved 250 kW)

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218