23948sdkhjf

De leverer 100 elbiler til PostNord

Ejner Hessel A/S har netop leveret de første 40 elektriske varebiler ud af en aftale på 100 stk., der skal leveres til PostNord hen over efteråret. Elbilerne, der alle er af modellen eSprinter, er Mercedes’ største elektriske model, og den klimavenlige varebil passer perfekt til udbringning af pakker.

Ejner Hessels fleetafdeling har sikret aftalen, som Ejner Hessel er eneleverandør på, med PostNord. En aftale, der ifølge direktør Steen Hessel indeholder en vigtig læring for både Ejner Hessel og PostNord.

- Vi har gennem årene haft et fortrinligt samarbejde med PostNord, og vi værdsætter at arbejde sammen med virksomheder, der tør og vil gå forrest i den grønne omstilling. Ofte sælger vi en et par stykker eller en håndfuld elbiler til én virksomhed, men når vi sælger 100 elbiler, så er vi ekstra stolte over at blive valgt til. Alene det at pakke 100 eSprintere ind i den karakteristiske blå PostNord farve er noget af en opgave skulle jeg hilse at sige. Alle sammen er eSprintere, der skal bruges til PostNords udbringning af pakker, fortæller Steen Hessel og fortsætter:

- En opgave som denne giver os et unikt indblik i den infrastruktur, der kræves for at drifte en stor elektrisk flåde, der er nøglen til PostNords brug af elbilerne. Derudover erhverver vi nyttig erfaring i de krav, virksomhederne stiller til elbiler som en del af den grønne omstilling.

Hos PostNord passer leveringen af de 100 elektriske varebiler hen over efteråret perfekt til virksomhedens målsætning samt til ønsket om at levere klimavenligt til de danske pakkemodtagere.

- Vi arbejder målrettet på at gøre vores transport grønnere, og med en investering som denne tager vi endnu et stort skridt mod vores målsætning om at gøre PostNord fossilfri i 2030. De 100 ekstra elbiler giver os endnu bedre muligheder for at levere klimavenligt til de danske pakkemodtagere – også når vi får allermest travlt, siger Lene Reipuert, der er vicedirektør for pakker i PostNord.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062