23948sdkhjf

- Nok er nok

DEBATINDLÆG:

"For i hede, hule Helvede"....
Først bliver tusinder af lastbiler fra østeuropæiske transport- og speditionsselskaber fra Østeuropa samt deres chauffører udstationeret måneder i Danmark, Skandinavien og det nære Europa.
Til slaveløn for chauffører og organiseret social dumping.

Velordnede forhold i det gamle Europa, hvor sikrede lønninger, sociale goder/rettigheder, feriepenge, pension osv. har givet lønmodtagere en sikker og tryg hverdag gennem mange, mange år.
Alt i denne historie - tilkæmpet med "blod, sved og tårer" gennem generationer - bliver nu presset af rå kynisme, rå kapital og et menneskesyn, som hører slavehistorien til.

Social dumping, transportkriminalitet og "mafialignende strukturer" udnytter så groft mennesker (østeuropæiske chauffører), som er i en svær og vanskelig situation.
Økonomi, fattigdom, social uretfærdighed i hjemlandet osv. gør disse mennesker (chauffører) og deres familier meget sårbare og nemme at "fange ind" i netværket af social dumping.

Vi er presset af organiseret social dumping, transportkriminalitet og "mafialignende" strukturer, som underminerer hel transportmarkedet.

Nye tiltag og love i Danmark, Skandinavien og det nære Europa er på vej, således at lovligt ugehvil på 45 timer ikke må holdes i lastbilen.
Containerlandsbyer har vi allerede i skjulte industrikvarterer.

At transportselskaber nu politisk presser på for at lovliggøre gamle som nye projekter med containerlandsbyer er i lige linje af grov social dumping.


At fortælle om "socialt ansvar ”…føj.
Her handler det om cool cash og at sno sig rundt og væk fra gældende love. Love, som sikrer os lige rettigheder, vilkår og velfærd, som tidligere generationer har kæmpet for.
Mange døde i denne kamp for pli, sund fornuft og generel social retfærdighed.
Rig som fattig.

Vi ønsker fair transport, fair trade – hele vejen rundt.

Og en stor del af denne historie er vores fælles kasse i Danmark, hvor alle må bidrage. Postkasseselskaber og lignende konstruerede selskaber bidrager ikke.

Fair trade. Også for vores kollegaer i Østeuropa.

Contrans med flere, nok er nok.

Torben Milberg
Kridthøjvænge 79.1 tv
8270 Højbjerg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097