23948sdkhjf

- Hvorfor lave regler der ikke holdes?

DEBATINDLÆG:

Vedrørende indlæg fra Otto Pedersen 9/1 2018:

Der bliver i indlægget ikke direkte sat navn på dem, som har skrevet div. indlæg, hvor politiet er beskyldt for slendrian eller ligegyldighed, men jeg medgiver gerne at være en af dem, som indimellem har deltaget, og jeg forstår stadig ikke, at vi har et folketing, der vedtager regler og love, som samfundet skal leve efter, og vi så har et politi, der fuldstændig bestemmer, hvilke af disse love og regler, der skal overholdes og evt. sanktioneres. Hvorfor lave regler, der ikke skal overholdes?

Nu har vi så fået en moralvogter ved navn Otto Pedersen i Hedensted, der bare mener, at man skal skrue ned for blusset og lade være at kritisere andre for noget, man ikke ved noget om. En opfattelse, som Otto Pedersen er sin gode ret til at have, og jeg giver gerne Otto Pedersen ret i, at manglende viden på området ikke altid forhindrer en udtalelse.

Her er Otto Pedersens eget indlæg et godt eksempel, for der er vist ikke nogen her på siderne, der har ønsket østeuropæerne hen, hvor peberet gror og med en kæmpebøde i hånden, som de i sagens natur ikke har chance for at betale. Det, man ønsker, er bare rimelige og menneskelige forhold for disse mennesker, der ved grov udnyttelse er blevet en ufrivillig part i den sociale løndumpning, som er det virkelige problem.

Dette er skrevet udelukkende som svar på Otto Pedersens angreb på os, der ikke lige deler Otto Pedersens opfattelse af tingene, og der vil herfra ikke komme mere ”ved til bålet”, da jeg ikke ønsker at være en del af en debat, jeg ikke mener tjener noget formål.

Bjarne Nielsen

Keravavej 10

9800 Hjørring

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157