23948sdkhjf

Erhvervschef klar til dialog

Transport Øst kører 2. og 3. september i Greve.

Når fagmessen Transport Øst finder sted for 8. gang på Ventrupparken 12 i Greve, glæder kommunens erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed sig over, at transportbranchen trives i Greve - og er i kraftig vækst.

Tina Charlotte Koeffoed ser frem til at deltage på transportmessen, hvor blandt andre lokale virksomheder som MAN, Mercedes-Benz CPH, Lastas A/S og TruckMail udstiller.

På messen sætter erhvervschefen blandt andet fokus på, hvordan kommunen og ErhvervsCentret understøtter den positive udvikling og de mange nye tiltag, der er på vej i kommunen.

Fin placering

- Placeringen af transportmessen i Ventrupparken, ud til motorvejen i Greve, cementerer Greves position som et centralt trafikknudepunkt i vækst. Vi er stolte af og glade for, at det går rigtig godt for vores lokale transportvirksomheder, der har valgt at drive forretning med adresse her i kommunen. Vi er også fulde af forventninger til at få et tæt samarbejde med de mange nye virksomheder i branchen, som bl.a. etablerer sig i Greves nye erhvervsområde GDC ved Greve Nord afkørsel 27 i de kommende år, siger Tina Charlotte Koeffoed.

I år vil også Erhvervsakademi Sjælland være repræsenteret med en stand. Her fortæller uddannelsesstedet om de muligheder, der er for at tage en efteruddannelse inden for transport- og logistik i ErhvervsCentret i samarbejde med Greve-Solrød Erhvervsservice.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141