23948sdkhjf

DI-kommentar: God planlægning

Bedre fysisk planlægning for hele logistikkæden.

Konsulent Jakob Svane, DI Transport og Infrastruktur, skriver:

Vi kender alle betydningen af en god plan. En god plan gør det nemmere at nå sine mål. Det gælder også for den fysiske planlægning – kommuneplaner og lokalplaner.

Når Folketinget den 1. juni vedtager den ny planlov, betyder det, at vi kan få bedre fysisk planlægning.

Seks argumenter

For det første fordi vækst og udvikling nu bliver en del af formålet med planlægningen. Det har ikke været tilfældet tidligere – hvor utroligt det end lyder.

For det andet fordi kommunerne nu skal tage større hensyn til produktions- og logistikvirksomheder i planlægningen.

For det tredje fordi den fremtidige planlægning skal tage højde for andre miljøpåvirkninger end støj, f.eks. støv og lugt.

For det fjerde fordi der bliver bedre beskyttelse af havnearealer.

For det femte fordi staten kan gøre indsigelse mod kommunal planlægning, hvis den vedrører infrastruktur af national eller regional betydning.

For det sjette fordi der bliver mere fleksibilitet, f.eks. åbner loven mulighed for at lave vognmandsvirksomhed i landzone.

Stor betydning

Alt dette kan få stor betydning for den enkelte virksomhed. Det er også vigtigt for dansk erhvervsliv som helhed – ikke mindst at vi får bedre fysisk planlægning for hele logistikkæden sammen med selve produktionen. Produktion og logistik er jo to sider af samme sag.

Når Folketinget har vedtaget planloven, skal kommunerne i gang med at lave nye planer. Her er det vigtigt, at virksomhederne søger indflydelse og udnytter de nye muligheder. Man må ikke undervurdere betydningen af en god plan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078