23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Finalister

Finalefeltet klart til kåring af Årets Transportvirksomhed 2019.

Dysten om at blive Årets Transportvirksomhed 2019 står mellem AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S, JH Transport & Logistics A/S fra Brøndby og Vognmand Filtenborg fra Nykøbing Mors.

Det står klart, efter finalisterne blev præsenteret på Volvos stand på Transport 2019 i Herning.

Volvo Trucks Danmarks adm. direktør Lars Bo Larsen stod for afsløringen af de tre finalist-virksomheder, som hver modtog lykønskninger på scenen. Derudover roste han på vegne af hele partnergruppen alle nominerede for deres kandidaturer omkring konkurrencens tema, som i år er bæredygtig drift, herunder rekruttering og ledelse, grøn drift og social ansvarlighed.

I alt blev der afgivet over 1800 stemmer, og der var meget tæt løb mellem de fem kandidater, som udover finalisterne inkluderer Olaf Jensen A/S og Autobude A/S.

Sms-afstemning åbnede i går

Den endelige vinder af Årets Transportvirksomhed 2019 findes på baggrund af resultatet af en sms-afstemning mellem de tre finalister, samt juryens vurdering.

Se mere på Årets Transportvirksomhed på Facebook, hvor koderne til sms-afstemningen er offentliggjort.

Juryen i Årets Transportvirksomhed består af Christoffer Greenfort fra Dansk Erhverv, Allan Larsen fra Transportens Innovationsnetværk/DTU og Peter Rasmussen fra Circle K.

Vinderen af Årets Transportvirksomhed 2019 kåres 11. maj i forbindelse med DTL's generalforsamling i København.

Årets Transportvirksomhed 2019 afholdes i samarbejde med Bridgestone, Circle K, IF Skadeforsikring, Jyske Finans, SOS/Dansk Autohjælp, VGB og Volvo Trucks.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094